Service

Rådgivning

Løsninger

Om os

Kategorier

Flugtvejsskilt med pil op

Vi kigger en ekstra gang, når vi en sjælden gang ser et skilt som dette!

Hvad er det, der virker anderledes? Rigtigt - pilen peger op. Det gør den stort set aldrig på de projekter, vi arbejder med her i huset. Men hvis nu skiltet sidder over en dør og skal indikere, at flugtvejen går gennem døren og derefter et niveau/etage op, så er det vel rigtigt nok. Eller er det?

Billedet med skiltet fandt vi i øvrigt i bladet Brand & Sikring, hvor det ledsager en interessant artikel om, at ”blinkende skilte giver hurtigere evakuering” samt at sikkerheden øges væsentligt, hvis flugtvejshenvisningerne kan skifte retning eller ligefrem vise et rødt kryds afhængigt af, hvor den kritiske situation er opstået.

Af artiklen fremgår det, at denne dynamiske teknik i evakueringssystemer ikke benyttes i Danmark for nuværende. Men det er nu ikke helt sandheden. Vi har derfor kontaktet artiklens forfatter og oplyst, at vi gennem de senere år har leveret  dynamiske løsninger til bl.a. Restaurant Tårnet på Christiansborg, Kunstmuseum ARoS og DOKK1 i Århus og Rosengårdscentret i Odense.

Se mere om dynamisk flugtvejsbelysning her.  

December 2015