Service

Rådgivning

Løsninger

Om os

Kategorier

Byens bedste beliggenhed

Fjordstjernen holbaek250px

Sikkerhedsbelysning til Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter

På vel nok Holbæks bedste beliggenhed – lige midt på havnen, er Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter så småt ved at gøre klar til åbning og ibrugtagning i januar 2016.

Der er ikke tale om et almindeligt plejecenter i gængs forstand, for det rummer også boliger og faciliteter for yngre med forskellige grader af funktionsnedsættelse. Det er en af grundene til, at stedet er indrettet med fantastiske torve og fællesarealer ude og inde, fitness- og wellness-faciliteter, spabade og sauna, rum til mental og fysisk træning og ergoterapi. Og minsandten også frisør i kælderen og golfbane udenfor. Det hele er bygget oven på en delvist nedgravet parkeringskælder.

Når det kommer til sikkerhedsbelysning findes der ingen standardløsninger – heller ikke til et byggeri som Fjordstjernen, der ellers er til at overskue. Der er altid særlige hensyn at tage, især når der som her findes mange typer lokaler og aktivitetsrum fordelt på flere etager og i to bygninger.

Sikkerhedsbelysningen er opdelt pr. etage med en strømkredsovervåget løsning, der er koblet op på en central enhed i teknikrummet. Herfra kan de driftsansvarlige medarbejdere holde øje med systemet, og strømkredsopdelingen gør det nemt for medarbejderne at lokalisere et evt. problem, hvis det opstår.


Projekt-teamet hos SafeLight a/s består af direktør Jan Hyldgaard og projektleder Kenneth Meinecke.

 

December 2015