Service

Rådgivning

Løsninger

Om os

Kategorier

Tre vigtige roller i Korsbæk på BakkenKorsbæk på bakken250px

Med åbningen af Korsbæk på Bakken er det nu muligt for os alle at træde ind i den velkendte og elskede Matador-verden.

 

Vi kan snuppe et par håndmadder serveret af en syngende tjener Boldt på Jernbane Restauranten eller nyde en middag på den mondæne Postgården. Vi kan også opleve Agnes servere for os i den fine stue hos familien Varnæs og håbe på, at Maud ikke har lagt sig.

 

Skulle der gå ild i Lauras komfur og en evakuering bliver nødvendig, er alle foranstaltningerne på plads. SafeLight a/s har leveret sikkerhedsbelysning i særligt Korsbæk-design, talevarslingsanlæg og mekanisk røgudluftning.


Tidssvarende flugtvejsskiltning

Teamet bag Korsbæk-projektet har lagt enorme kræfter i at skabe autentiske kulisser ned til mindste detalje, så vi forsøgte undervejs i byggeprocessen at fremskaffe et stort antal gamle, runde UD-lamper i messing, kendt fra perioden omkring 40'erne.

 

Tilfældigvis var vi involveret i renoveringen af et stort kollegiebyggeri i Valby, hvor der blev nedtaget en mængde gamle originale Vilhelm Lauritzen-designede UD-lamper, - med flotte udstansede skiltefronter. Men i bedste sagfører Skjold Hansen-stil blev denne plan skudt ned, da den strandede på den nyere lovgivning omkring flugtvejsskiltning.

 

Korsbæk VRD250pxTil projektet har vi derfor fremstillet vores velkendte, vandalsikrede VRD-model i et særligt Matador-tidssvarende look til en overvejende del af flugtvejsbelysningen. Print i armaturerne er naturligvis nyeste teknologi.

 

Til panikbelysningen er anvendt et mix af fire forskellige armaturer til hhv. indbygning og påbygning, og udendørs er bl.a. anvendt den meget elegante SL-SN 6204-model.

 

Korsbæk-projektet har været i kyndige hænder hos salgsingeniør Poul Erik Andersen og projektleder Johnny Stenbryggen.

 

PEA JS

 

 

 

 

 

 

 April 2015