Inspiration & Nyheder

SafeLight leder Metallica og alle andre sikkert ud

Danmarks nye superarena i international klasse, ROYAL ARENA, i København har sat sit helt eget niveau for, hvordan en åbningsfest skal skrues sammen.

ROYAL ARENA slår dørene op for publikum i 2017, hvor Metallica spiller den 3.+ 5.+7.+9. februar, og der er udsolgte koncerter alle dage. Dermed kan vi vist godt erklære superarenaen for åben. Dizzy Mizz Lizzy og D.A.D. følger trop nogle dage senere – også udsolgt, hvis du skulle være i tvivl.

Royal Arena, der ligger tæt på Ørestads Metrostation og indkøbscenteret Fields, har været undervejs i snart seks år, og det har ikke skortet på historier i medierne om fejl og forsinkelser. Men arenaen bliver klar til åbningsfesten med Metallica i februar, og i SafeLight har vi fra starten sikret, at vores del af aftalerne omkring levering af flugtvejs- og panikbelysning – med alt hvad dertil hører af centralstyring mm, er blevet overholdt til punkt og prikke.

Det har i vid udstrækning handlet om specialdesignet sikkerhedsbelysning, som ikke lå i vores standardsortiment. Efter flere tilløb blev løsningen fundet og produktionen igangsat. Sidste leverance ud af mange blev effektueret for nyligt.

Skulle der opstå en kritisk situation i ROYAL ARENA, så er det SafeLights løsninger, der viser vejen til hurtig, sikker og forsvarlig evakuering for både publikum, ansatte og ikke mindst Metallica og alle store navne, der i fremtiden vil komme og skabe store events for både et dansk og et internationalt publikum.

Specialdesignet sikkerhedsbelysning til Royal Arena

okt 24, 2016